Når man kigger på virksomheder, organisationer, regeringer og forskellige religioner rundt om i verden, kan man hurtigt få øje på idealer og visioner om, at vi alle SKAL være lige og, at det skal forblive sådan. Idealer og visioner som endda ofte bliver proklameret af personer, som lige nøjagtig ikke repræsenterer dette.

Ideen om lighed for alle, er en besnærende og positiv tanke samt ideologi. Da den jo først og fremmest er let opnåelig for os alle. Men, er det overhovedet muligt og logisk, kan man spørge os selv! Eller er det blot en naiv tanke?

Tager man eksempelvis udgangspunkt i dyrenes verden, ser man hurtigt, at denne er opdelt i forskellige hierarkier, hvor der er en top leder og en tilhørende organisation med forskellige ansvarsområder.

Men, er ulighed nu så frygteligt, og hvad er der galt med denne ulighed, vi ser i dag. Dyrene ser jo ud til at trives med denne, specielt hvis vi ikke blander os!

Måske kan man finde svaret i sportens verden? Her hersker der heller ikke lighed på alle niveauer. Et niveau af lighed synes dog at fungere, specielt for de rene og sobre sportsgrene, nemlig lighed for muligheden om at være ulige. Det vil sige, at vi alle har mulighed for at vinde og være bedre end den anden, men ikke alle er det!

I samme øjemed kan man interessant betragte, hvorledes at sportsgrene bliver mere og mere populære eller modsat afhængige af om denne mulighed er tilstede eller ikke er, herunder cykling, boksning, atletik m.m.

Så hvad er det i princippet, vi ønsker at opnå ved disse mange agendaer om lighed!

Vi har jo lige fra barnsben kæmpet om at ville have det ene eller det andet, som for eksempel den 2 årige, der vil have alt legetøj på gulvet, selvom det er af samme slags. Elle teenageren og den voksne med den ny indkøbte Weber grill, der kæmper for en bedre status end andre. Hvilket ligeledes ses i større målstok ved lande og i  virksomheder, når det økonomiske grundlag gør folk så lige som muligt

Ulighed er et naturligt fænomen, og lige meget hvor meget vi gør for at stoppe det, – dukker det frem i alskens skikkelser igen og igen. Så hvad er løsningen og alternativet!

  • Skal vi acceptere naturen og menneskets begær om at være bedre og størst, eller skal vi forsøge at regulere det?
  • Hvad er mest humant og i sidste ende opnåeligt?

I mit arbejde som personlig coach og erhvervscoach oplever jeg samme fænomen, dette specielt i forhold til ledelse og de beslutninger personer og virksomheder foretager eller står overfor.

Første skridt er at gøre op med ideen om, at vi alle kan være og skal være lige og have samme status. – Det er simpelthen naturstridigt, men i humanismens klare lys kan vi regulere det således, at vi alle har lige muligheder for at opnå noget bedre, men ikke automatisk tildeles dette.

Ud fra en sådan fremkommelig løsning kan der samtidig skabes et miljø og politik, der ikke favoriserer folk ud over evne, men samtidig giver mulighed for uligheden. Et fundament, hvor alle har mulighed for at opnå samme status eller lignende blot i kraft af deres egen person, og at selve uligheden kan blive overvundet

Lighed stammer fra ulighed og fungerer kun ved ulighed

Eksempelvis. Skabelse af en strømlinet organisation, hvor lønninger eller beslutninger ikke i selv skaber ulighed, da de ikke synes uopnåelige og unfair at deltage i. En organisation, hvor beslutninger, status og lønninger står i relief med hinanden og har en sammenhæng, der ikke synes korrupt eller unfair. Dette må være den mest optimale løsning.