Så blev det til lidt eftertanke om året der gik på min hunde luftetur . Sikke et år vi har haft! – jeg ynder selv at gå og lommefilosofer over problemstillinger, som jeg ikke altid har en åbenlys løsning på, og hvert år dissekerer jeg det ned til et begreb, jeg fokuserer på. Såsom ensomhed, taknemmelighed, egoisme etc.. I år har det ikke været en udfordring at finde et bestemt begreb, da udfordringerne og forskelligheden i vores alles værdisæt har været at få øje på. Både, i vores egen færden, vores land og verden som helhed, har dette desværre ført til både fordømmelse og pres på hinanden, som har skabt en uundgåelig modstand mod hinanden, og et begreb som tillid og/eller sandhed, er blevet en flytbar størrelse.
Da Covid 19 brød ud i foråret, mener jeg, det var vores Statsminister, der sagde noget i retning af, at det bevirker, at vi kommer til at inspicere vores samfund gennem et mikroskop ift., hvad der virker eller ikke. Hvilket ikke kun har været gældende for vores lille andedam, men også andres liv i de meste af verdenen. – Desværre er en af bivirkninger, at tilliden til hinanden, samfundet og vores institutioner, og det vi oplever og bruger i det daglige synes mindsket. Hvilket fra mit synspunkt er beklageligt, da graden af tillid er lig med styrken på et samfunds immunsystem.
En tillidskrise, der er blevet mere sammensat i det forgange år, godt hjulpet på vej af den uendelige strøm af information, vi får gennem internettet, SoMe og mediebilledet. Da Internettet har bevæget os ind i en tid med en differentieret form for galskab og/eller normalitet. – En delt virkelighed, der bliver opdelt i forseglede SoMe “mediesiloer”, hvor evidensbaserede sandheder ofres på et selvrealiserende og ofte iscenesættende alter.
En tendens, der har nemme vilkår i et samfund med et svækket immunsystem, hvor tillid finder fornyet styrke gennem begreber og værktøjer såsom propaganda, selv realisering og iscenesættelse. Baseret på en ofte selvforstærkende dialog, der skaber modstand på modstand.
Vi lever i en kompleks civilisation, hvor vores dagligdag afhænger af, at vi er i stand til at stole på andre og de institutioner og virksomheder samfundet er bygget op omkring. Dette helt ned til, hvorvidt vi kan få mad på bordet hver aften eller ikke. En tillidskrise, der har styrke til at forandre og nedbryde samfund. – Hvis vores grundlæggende tillid til hinanden bliver helt adskilt, så gør vores kapacitet til at opfatte og forstå sandheden også. Endeligt afhænger vores opfattelse af “sandhed” af en gensidig anerkendelse af “sandfærdighed” og herved tillid.
Når vi foranlediger os til at tro på andres evige uret og vores egen informationskanal(er) og endegyldige sandhed(er), så bliver vores virkelighed ukendelig, og vores demokratiske værdisæt sat på prøve, da det betinger, at vi har en sans for hvad der er sandt eller forket.
Denne differentieret form for erkendelse skaber en reel udfordring, da det er komplekst og inficeret ind alle vores forskellige værdisæt med forskellige årsager og virkning. En udfordring, der kræver, at vi tager fat på både det, vi oplever, de ting vi bruger, samfundet og tilliden til hinanden og os selv. – Alt sammen på samme tid, da hvert område influerer det andet.
Så hvori ligger løsningen, et forsigtigt bud kunne være i taknemmeligeden over det samfund vi befinder os i, og nødvendigheden i, at vi netop kan finde et samlet ståsted og samfund, hvis det altså er det, vi vil ved have. – Og, hvilket bedre tidspunkt end nytåret til dette. Vi har alle haft et udfordrende år, hvor vores egen og andres verden er blevet forandret. Hvor vi er blevet stillet overfor udfordringer vi ikke har prøvet før. Heldigvis lysner det, og der er en god chance for, at vi alle kan få en mere farverig og bedre hverdag i det nye år. – Hvor vi igen kan nyde hinandens selskab i en større grad – startende med et rigtig godt nytår til alle.
Rigtig Godt Nytår 
